Onsdag den 13. november, kan du få hjælp til at høre bedre, når Marianne´s Hørecenter fra Skipperen i Aalborg kommer til Nørresundby og holder Åben Høredag på Fremtidens Plejehjem på Carl Klitgaards Vej 5.
Under Åben Høredag, der finder sted fra klokken 9-15, kan du helt gratis få en høreprøve. Viser høreprøven, at du kan komme til at høre bedre med høreapparater, vil teknisk audiolog og indehaver, Marianne Sönder, og hendes medarbejdere, teknisk audiolog Thomas Kjær Enemark og sekretær Helle Dehn Burmester, rådgive dig og fortælle dig om den service, du kan få hos Marianne´s Hørecenter.
– Hos Marianne´s Hørecenter ved vi, hvor vigtigt det er, at folk med høretab føler sig trygge ved dem, der hjælper en til at høre bedre. Den tryghed tilbyder vi, som en vigtig del af vores service, for vi er et lille, privat og lokalt hørecenter med klinik på Skipperen, hvor det altid er de samme mennesker, man møder. På den måde får vi også et meget personligt forhold og kommer på fornavn med dem, vi hjælper, siger Marianne Sönder.
Alle er velkommen til Åben Høredag på Fremtidens Plejehjem. Der er fri adgang fra klokken 9-15.
– Man er også velkommen til at tage pårørende med, så man sammen kan få rådgivning om høretab og valg af høreapparater. Hos Marianne´s Hørecenter tilbyder vi gratis prøve af høreapparater i en måned. Høreapparaterne kan man få på i vores klinik på Skipperen, men vi kommer også gerne og gratis og sætter dem på hjemme hos en selv, hvis man foretrækker det. Desuden hjælper vi med at søge alle tilskud hjem til høreapparaterne, både offentlige og private tilskud, så man selv slipper for det besvær, siger Marianne Sönder.
Marianne Sönder er født og opvokset i Dronninglund og arbejdede i en årrække for andre, private hørecentre, inden hun åbnede sit eget, private hørecenter. Ud over klinikken på Skipperen i Aalborg, har hun klinikker i Brønderslev og Sæby.
– Jeg besluttede mig for at åbne mit eget hørecenter for at kunne give en mere personlig service og lægge mit eget navn til. Hos Marianne´s Hørecenter skal vores kunder føle sig hjemme, og vi gør alt for at hjælpe dem til at høre bedre og få glæden og livskvaliteten tilbage. Kun på den måde bliver vi selv glade, siger Marianne Sönder.