Efter 79-årige Jørn Nielsen fra Brønderslev dette forår fik et sæt høreapparater hos Marianne’s Hørecenter, har han mærket en betydelig forskel mellem dem og de høreapparater, han for fire år siden fik hos en anden hørespecialist.
– En af de helt store forskelle er, at jeg har de her høreapparater fra Marianne’s Hørecenter på fra morgen til aften. De andre havde jeg mest til at ligge i skuffen, fortæller Jørn Nielsen.
Jørn Nielsen lider af hørenedsættelse på begge ører. Han er pensioneret falckredder, og før det arbejdede han som VVS’er. Så han har altid nørklet med maskiner. Hørenedsættelsen kom langsomt snigende. Og for fire år siden tog han første gang skridtet og henvendte sig til en dengang lokal hørespecialist, hvor han fik sine første høreapparater.
– De flyttede så fra Brønderslev til en anden by efter et stykke tid, og jeg måtte bruge meget tid på transport, når jeg skulle have serviceret mine høreapparater. Jeg blev meget hurtigt træt af transporten, så da jeg læste om Mariannes Hørecenter lige midt i Brønderslev, besluttede jeg at få mine nye høreapparater her, forklarer han.
Markant forskel
Udover at spare tid på transport mærker Jørn Nielsen en lang række andre fordele ved de nye høreapparater, som han fik hos Marianne’s Hørecenter dette forår.
– Med de her nye høreapparater, er det som om en ny verden har åbnet sig for mig. Høreapparaterne fra Mariannes Hørecenter jeg bruger fra morgen til aften. De har en meget behagelig pasform, og faktisk er de så behagelige, at jeg er ved at glemme at tage dem ud, når jeg går i bad, forklarer Jørn Nielsen.
Nu kan han også igen se TV sammen med sin kone, fordi han ikke skal skrue op for TV-apparatet.
– Faktisk er vi begyndt at kunne foretage os flere ting sammen igen. Blandt andet kan jeg føre en samtale, når vi kører tur sammen. I det hele mærker jeg, at jeg har fået livsglæden tilbage, siger Jørn Nielsen.
God service hos Marianne’s Hørecenter
Da Jørn Nielsen kontaktede Marianne’s Hørecenter første gang, var det en meget behagelig oplevelse for ham.
– Jeg blev taget godt i mod fra første besøg af både den tekniske audiolog og indehaver af klinikken, Marianne Sönder, og hendes sekretær. Der er en dejlig afslappet atmosfære i klinikken, og Marianne er god til at lytte og forstå de behov og problemer, man har, fortæller Jørn Nielsen.
Marianne Sönder fandt hurtigt den rigtige løsning til ham, efter hun havde lavet en høretest.
– Udover at være god til at lytte, så forklarer Marianne tingene, så man kan forstå det. Og hun yder en rigtig god service, hvis der lige skal justeres lidt på lyden. Jeg har også fået en række fine ting koblet op på de her nye høreapparater. Blandt andet har jeg en app, som kan kobles på, når jeg taler i mobil. Og jeg får også besked, når det er tid at få udskiftet et filter, forklarer Jørn Nielsen, som klart kan anbefale Marianne’s Hørecenter til andre.