Du ved sikkert selv, at du ikke hører så godt, som du har gjort.
Du er begyndt at sige hva mange gange, når du snakker med andre.
Og når du ser fjernsyn, så skruer du højere og højere op for lyden for at forstå, hvad der bliver sagt.
– Når man begynder at sige hva mange gange og beder andre om at gentage det, de lige har sagt, så er det de første tegn på, at man er begyndt at høre dårligere. Andre tegn er, at man skruer højere og højere op for fjernsynet eller helt opgiver at følge med i, hvad der bliver sagt i nyhederne eller andre programmer, siger teknisk audiolog, Marianne Sönder.
Sammen med teknisk audiolog, Kristina Valsted Hansen, kommer hun til Skagen torsdag den 26. september for at holde Åben Høredag i Skagen Kultur- og Fritidscenter på Kirkevej 19.
Her tilbyder Marianne og Kristina en gratis høreprøve i tidsrummet fra klokken 9-16.
Til Åben Høredag er der fri adgang hele dagen til at få en gratis høreprøve.
At høre dårligere er en udfordring for mange, især ældre, for tabet af hørelse kommer med alderen. Men der er hjælp at få, så man igen kan komme til at høre bedre og forstå, hvad for eksempel ens børnebørn fortæller om oplevelser i skolen eller sammen med kammerater.
– Når vi hjælper folk til at høre bedre, så hører vi ofte, at de ikke kan forstå, hvorfor de har ventet så længe med at få hjælp. Nu kan de igen forstå, hvad der bliver sagt og deltage i samtaler på lige fod med andre. De kan også høre vandhanen dryppe, døren gå, eller vaskemaskinen snurre. Det er dagligdags lyde, som mange er glade for at kunne høre igen og som bringer smil og glæde tilbage, siger Marianne Sönder.
Hun er indehaver af det private hørecenter, Marianne´s Hørecenter i Sæby.
– Både Kristina og jeg er indfødte vendelboer, og vores mission er at hjælpe alle i Vendsyssel til at høre bedre. Som privat hørecenter er vi ikke afhængig af andre. Derfor kører vi ud og kommer alle med høretab i møde. Vi har været i Skagen mange gange og hjulpet mange med at høre bedre, siger Marianne Sönder.
Ud over at tilbyde en gratis høreprøve til Åben Høredag, så rådgiver Marianne og Kristina om de høreapparater og den service, Marianne´s Hørecenter tilbyder.
– Vi tilbyder gratis prøve af vores høreapparater, så man får god tid til at mærke den forskel, høreapparater gør for at få en til at høre bedre. Vi hjælper desuden med at søge alle tilskud hjem, og vi følger løbende op for at sikre, at høreapparaterne virker efter forventningerne. Hos os er man i trygge hænder hele vejen, så kig forbi til vores Åben Høredag torsdag den 26. september. Kristina og jeg glæder os til at hjælpe, og vi byder alle på kaffe og kage, siger Marianne Sönder.