Savner du at høre fuglene synge – så kan Marianne´s Hørecenter hjælpe dig

Når dagene bliver lysere, længes vi efter at komme ud i det fri.

Vi længes efter at se træer og buske spire i haven, og vi længes efter at høre fuglene synge og alle de andre, dejlige lyde, som naturen frembringer.

Både i haven, i skoven og ved vandet.

For dem med høretab eller et begyndende høretab, kan de dejlige lyde imidlertid være sværere og sværere at høre.

Har du svært ved at høre, så kan du få hjælp hos Marianne´s Hørecenter i Grønnegade 18 i Sæby.

– Når man igen kan høre fuglene fløjte og alle de andre dejlige lyde, så er det som at få livet tilbage. Det hører jeg fra dem, vi har hjulpet med at høre bedre. Deres livskvalitet er blevet meget bedre, og de smiler, når de fortæller os om de lyde, de nærmest havde glemt og også nærmest havde opgivet at komme til at høre igen, siger Marianne Sönder, der er teknisk audiolog og indehaver af Marianne´s Hørecenter i Sæby.

Torsdag den 16. maj fra klokken 9-16, inviterer hun sammen med sin audiologiassistent Kristina Valsted Hansen til Åben Høredag i klinikken i Grønnegade 18. Her er alle velkommen til at få lavet en gratis høreprøve og få rådgivning om de høreapparater, der kan hjælpe dig med igen at høre fuglene synge og give dig livsglæden tilbage.

– Der er fri adgang til Åben Høredag, så kom ind i klinikken på det tidspunkt, der passer på dagen. Vi har altid frisk kaffe på kanden med et stykke kage til, siger Marianne Sönder.

Er man forhindret i at komme til Åben Høredag, kan man ringe på telefon 2570 9300 og bestille tid til en gratis høreprøve en anden dag. Man kan også helt gratis få et hjemmebesøg, hvis man foretrækker at få Marianne eller Kristina til at lave høreprøven i eget hjem.