Marianne Sönders livstræ er solidt plantet i Vendsyssel, hvor hun er vokset op i Dronninglund og i dag bor i Nørhalne sammen med sin mand Adam og parrets tre børn.
Adam arbejder på den nærliggende flyvestation, mens Marianne i mange år har hjulpet sine medborgere flere steder i landet med at høre bedre efter sin uddannelse til teknisk audiolog.
For lidt over to år siden valgte hun så at blive selvstændig med åbningen af sit eget, private hørecenter, Marianne´s Hørecenter i Brønderslev.
– Beslutningen om at blive selvstændig var både et ønske om at vende hjem til mine rødder, men også et ønske om at tilbyde mine kunder en tættere, tryggere og tillidsfuld hørebehandling. Mange af mine kunder har et aldersbetinget høretab og har derfor nået en alder, hvor behovet for tryghed spiller en stor rolle. De vil gerne have, at det er den samme person, de snakker med fra gang til gang og får behandling af. Det kan både være i klinikken, men også hjemme hos dem selv på hjemmebesøg, forklarer Marianne Sönder.
Smil på læben
Den nærhed, tryghed og tillid førte hurtigt til, at Marianne Sönder og hendes sekretær, Birgit Melchior, kom på fornavn med kunderne og blev så kendte for deres nærværende høretabsbehandling rundt om i Vendsyssel, at behovet for endnu et hørecenter opstod. Det åbnede Marianne Sönder så i Sæby sidste år, hvor hun samtidig ansatte audiologiassistent Kristina Valsted Hansen.
– Både Kristina, Birgit og jeg har den samme tilgang og de samme værdier og ønsker om at gøre det bedste for vores kunder, så alle går herfra med et smil på læben. Samtidig er vi alle meget bevidste om at tilbyde den bedste service og den højeste kvalitet til vores kunder, siger Marianne Sönder.
For Marianne Sönder har åbningen af hendes egne, private hørecentre i Brønderslev og Sæby vist, at der er et behov for hendes måde at tilbyde høretabsbehandling på, og hun har længe haft et ønske om at kunne tilbyde det i Aalborg.
Aalborg er den anden hjemby
Det sker så nu, hvor hun åbner Marianne´s Hørecenter på Skipperen onsdag den 10. april, hvor hendes klinik kommer til at ligge midt på Skippertorvet og med gode parkeringsforhold lige ved døren.
– Ønsket om at åbne mit eget hørecenter i Aalborg hænger også sammen med, at Adam og jeg betragter Aalborg som vores anden hjemby. Før vi stiftede familie, boede vi nogle år i Vejgaard, og i dag bor min svigermor, svigerfar og svigerinde i Aalborgs vestby, og Adam har en moster i Mølholm og en onkel i Hasseris, siger Marianne Sönder.
Efter en tids søgen, har hun fundet de ideelle lokaler på Skipperen, hvor det bliver hende selv, den nyansatte audiologiassistent Thomas Kjær Enemark og sekretær Birgit Melchior, der tilbyder alle med høretab hjælp til at høre bedre.
Gratis og uforpligtende
Hos Marianne´s Hørecenter er det gratis at få lavet en høreprøve, som viser graden af ens høretab og ud fra den få rådgivning om de høreapparater, der kan hjælpe en til at høre bedre.
– Vi tilbyder de mest moderne høreapparater fra de førende producenter, så efter høreprøven finder vi i fællesskab frem til den bedste løsning for at komme til at høre bedre, siger Marianne Sönder.
Høreprøven kan man bestille tid til at få lavet i klinikken på Skipperen, men man kan også få den lavet i eget hjem.
– Vi kommer meget gerne på hjemmebesøg, hvor kunden kan få lavet høreprøven og få høreapparater på i egne, trygge omgivelser. Vi kører ud efter forudgående aftale, så ring gerne og bestil et hjemmebesøg. Det er gratis og helt uforpligtende, siger Marianne Sönder.
Hun tilføjer, at det også er uforpligtende at prøve høreapparaterne af.
– Vi tilbyder 30 dages prøvetid, hvor man får god tid til at finde ud af, om de valgte høreapparater gør den forventede forskel, inden man beslutter sig for at købe dem. Ved et køb hjælper vi desuden med at søge alle tilskud hjem for kunden, både fra det offentlige og fra privat tegnede ordninger.
Bestiller du tid til en gratis høreprøve på åbningsdagen og siden køber nye høreapparater, fejrer vi åbningen ved at give dig 10 procent rabat på egenbetalingen. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter.