Nu kommer Marianne´s Hørecenter igen til Hjallerup – Kom til Åben Høredag og få en gratis høreprøve

Hørespecialist, Kristina Valsted Hansen, tilbyder gratis høretest og giver rådgivning om din hørelse

Vil du gerne have hjælp til at høre bedre, så kom til Åben Høredag i Hjallerup Kulturhus på Nørre Allé torsdag den 22. februar fra klokken 10-16.

Her tilbyder Kristina Valsted Hansen fra Marianne´s Hørecenter i Brønderslev en gratis høreprøve og rådgivning om de høreapparater, der passer dig for at komme til at høre bedre.

– Vi har flere gange tidligere været i Hjallerup for at hjælpe alle med høretab til at høre bedre. Og hver gang har der været mange til vores Åben Høredag i Hjallerup Kulturhus. Nu kommer vi så igen for at hjælpe endnu flere, siger Kristina Valsted Hansen

Hun har arbejdet for indehaver Marianne Sönder i snart et år og står inde for den helt nære og personlige behandling, Marianne´s Hørecenter er kendt for.

Som Marianne Sönder, der er født og opvokset i Dronninglund, er Kristina Valsted Hansen vendelbo med opvækst på Brønderslev-egnen, hvor hun også bor i dag, mens Marianne Sönder bor i Nørhalne sammen med sin mand, Adam, og parrets tre børn.

– Når vi holder Åben Høredag i Hjallerup, så er det som at komme hjem og hjælpe nogen, vi kender. Derfor glæder jeg mig til at komme til Hjallerup for at kunne hjælpe alle med at høre bedre, siger Kristina Valsted Hansen.

Med til Hjallerup har hun sekretær, Birgit Melchior, der sørger for, at alle føler sig velkommen hos Marianne´s Hørecenter.

– Vi lægger stor vægt på den personlige service, hvor vi kommer på fornavn med vores kunder. Hos Marianne´s Hørecenter er vi som en lille familie, hvor alle skal føle sig velkommen og i trygge hænder, siger hun.

Der er fri adgang til Åben Høredag torsdag den 22. februar fra klokken 10-16.

– Så kom og besøg os i Hjallerup Kulturhus på det tidspunkt, der passer i dagens program. Vi har kaffe med kage til alle, der kommer til Åben Høredag, og skulle man være forhindret i at komme på dagen, så kan man ringe til os og bestille tid til et hjemmebesøg og få lavet høreprøven i eget hjem. Det er gratis at få et hjemmebesøg, så tøv ikke med at ringe på telefon 2284 9700, siger Birgit Melchior.