Kom til Åben Høredag på kroen: Marianne og Kristina vil hjælpe alle i Tylstrup og omegn til at høre bedre

Marianne's Hørecenter kommer til tylstrup og afvikler Åben høredag på tylstrup Kro

Bor du i Tylstrup eller i nærheden af Tylstrup, så kan du nu få hjælp til at høre bedre, når hørespecialisterne Marianne Sönder og Kristina Valsted Hansen fra Marianne´s Hørecenter i Brønderslev inviterer til Åben Høredag på Tylstrup Kro onsdag den 24. januar klokken 10-16.

– Vores Åben Høredag på Tylstrup Kro henvender sig til alle dem, der hører dårligt eller er begyndt at høre dårligere. Dem kommer vi nu i møde, hvor de bor, så de har nem adgang til vores hjælp og kan begynde et nyt liv med bedre hørelse, siger Marianne Sönder, der er indehaver af Marianne´s Hørecenter.

Til Åben Høredag tilbyder Marianne Sönder og Kristina Valsted Hansen en gratis høreprøve, som vil vise graden af ens høretab og ud fra det de høreapparater, de vil anbefale for at forbedre ens hørelse.

– Vi gør meget ud af at rådgive om valget af høreapparater, så vi sikrer, at høreapparaterne bliver til glæde for den enkelte og lever op til den enkeltes forventning om at høre bedre. Samtidig lægger vi stor vægt på den personlige service, hvor tillid og tryghed kendetegner os og vores hørecenter. Hos Marianne´s Hørecenter er det altid kendte ansigter, man møder og derfor kommer vi også hurtigt på fornavn med vores kunder, smiler Marianne Sönder.

Ud over at have høreklinik i Brønderslev, har Marianne Sønder senest etableret høreklinik i Sæby – og fra begge høreklinikker tager Kristina Valsted Hansen og hende selv ofte ud til de omkringliggende byer for at holde Åben Høredag.

– Mange vil gerne have hjælp til at høre bedre i de byer, hvor de bor. Dem kommer vi gerne i møde, så derfor holder vi jævnligt Åben Høredag i byerne omkring vores høreklinikker i Brønderslev og Sæby. Nu kommer vi så til Tylstrup, hvor vi håber, at mange med høretab vil tage imod vores tilbud om at få hjælp til at høre bedre, hvor de selv bor og af et lokalt forankret hørecenter med to hørespecialister, som er født og opvokset i Vendsyssel og fortsat bor og arbejder her, siger Marianne Sönder, der bor i Nørhalne, mens Kristina Valsted Hansen bor i Brønderslev.

– Vi er vores kunders naboer og ser det derfor også som nabohjælp at komme til Tylstrup for at hjælpe alle med høretab til at høre bedre. Og har man ikke mulighed for at komme på kroen onsdag den 24. januar, så kommer vi også gerne på hjemmebesøg og laver den gratis høreprøve der. Ønsker man et gratis hjemmebesøg, kan man bare ringe til os på telefon 22849700, så finder vi sammen en dag og tidspunkt, der passer, siger Marianne Sönder.

Til Åben Høredag på Tylstrup Kro, er der fri adgang i tidsrummet fra klokken 10-16.

– Og tag gerne en ægtefælle eller pårørende med til at hjælpe med at stille spørgsmål om det at høre dårligt og hvordan, høreapparater hjælper. Vi har kaffe og kage klar til alle, smiler Marianne Sönder.