Hos Marianne´s Hørecenter kan du få en glædelig jul med god hørelse

Kom og få en gratis høreprøve hos Marianne´s Hørecenter i enten Sæby eller Brønderslev inden jul.

Drømmer du om en glædelig jul, hvor du kan høre alle julens sange og salmer og nyde højtidens stemningsfulde fællesskaber, så kan du nu få hjælp af hørespecialisterne Marianne Sönder og Kristina Valsted Hansen fra Marianne´s Hørecenter i Brønderslev og Sæby.

Mandag den 4. december i Grønnegade 18 i Sæby og onsdag den 6. december i Bredgade 22 i Brønderslev, inviterer de til Åben Høredag fra klokken 9-16. Her kan du få en gratis høreprøve og mulighed for helt gratis og uforpligtende at prøve nye høreapparater hen over jul og nytår.

– Jeg ved fra tidligere år, at julen er den højtid, som folk med høretab har svært ved at glæde sig til.  I stedet bliver de triste ved tanken om den forestående højtid, hvor de ofte føler sig udenfor fællesskabet i familien og blandt venner. Heldigvis for dem, er der hjælp at hente, for med moderne høreapparater kan alle komme til at høre bedre til jul og nyde højtidens stemningsfulde fællesskaber, samtaler, sange og salmer på lige fod med normalt hørende, siger Marianne Sönder.

Til Åben Høredag, er der fri adgang i tidsrummet fra klokken 9-16.

Derfor kan man komme på det tidspunkt, der passer i ens kalender for at få en gratis høreprøve og de nye høreapparater sat på, så man kan nyde en glædelig jul med god hørelse.

Under Åben Høredag byder Marianne´s Hørecenter på kaffe og lidt julesødt.