Nu kan du også få en gratis høreprøve -Marianne´s Hørecenter har allerede hjulpet mange skagboere med at høre bedre

Bor du i skagen kan du nu få hjælp til at høre bedre

Mange skagboere, der hører dårligt, har allerede fået hjælp til at høre bedre og kan nu høre så godt, at de kan snakke med andre og forstå, hvad der bliver sagt. De behøver heller ikke længere skrue højere og højere op for fjernsynet.

Skagboerne har fået hjælp til at høre bedre fra hørespecialisterne Marianne Sönder og Kristina Valsted Hansen fra Marianne´s Hørecenter i Sæby. De kommer fast til Skagen hver måned, hvor de tilbyder en gratis og uforpligtende høreprøve i Skagen Kultur- og Fritidscenter på Kirkevej.

– Både Kristina og jeg har tidligere arbejdet for hørecentre i Frederikshavn og ved derfor, hvor vanskeligt det kan være for skagboere, der hører dårligt, at skulle ud på en lang køretur for at få en høreprøve. Da jeg åbnede min private høreklinik i Sæby for nylig, kom vi til at snakke om Skagen og besluttede, at vi begge gerne ville komme skagboerne i møde og hjælpe dem lige der, hvor de bor. Nu kommer vi så fast til Skagen for at hjælpe, og næste gang bliver tirsdag den 21. november, siger Marianne Sönder.

For at give skagboere med høretab den bedst mulige behandling, kan man bestille tid til en gratis høreprøve på telefon 2570 9300.

– Vi giver os god tid til den enkelte, så derfor finder vi et tidspunkt, som kan passe. Det kan være tirsdag den 21. november, men passer det bedre en anden dag, så finder vi ud af det. Så ring endelig og bestil en tid, siger Marianne Sönder.

Når man har fået en gratis høreprøve hos Marianne Sönder eller Kristina Valsted Hansen, så bruger de høreprøven til at rådgive og anbefale de høreapparater, som kan hjælpe en til at høre bedre. Høreapparaterne får man så på og justeret til, næste gang de to hørespecialister kommer til Skagen.

– Vi kommer fast i Skagen Kultur- og Fritidscenter hver måned, men også efter behov. Derfor vil al behandling foregå i Skagen, hvor vores kunder bor og løbende kan få service af deres høreapparater. Derfor kan man trygt få hjælp af os, for vi vil begge gøre alt for at hjælpe på bedst mulige måde, siger Marianne Sönder.

Kristina Valsted Hansen og Marianne Sönder er i øvrigt indfødte vendelboer.

– Netop derfor vil vi også gerne hjælpe i den del af landet, hvor vi begge er født og opvokset og har en særlig tilknytning til, siger Marianne Sönder.