Nu kan du også få en gratis høreprøve

– Marianne´s Hørecenter fik en fantastisk modtagelse i Skagen

Teamet fra Marianne's Hørecenter fra venstre Birgit Melchior, audiolog og indehaver Marianne Sönder og audiologiassistent Kristina Valsted Hansen

Fra morgenstunden stod de første allerede klar foran døren for at få lavet en gratis høreprøve, da hørespecialisterne Marianne Sönder og Kristina Valsted Hansen fra Marianne´s Hørecenter i Sæby kom til Skagen tirsdag den 10. oktober i Skagen Kultur- og Fritidscenter på Kirkevej.

De to hørespecialister havde taget turen til Skagen for at komme skagboerne i møde og for at hjælpe dem til at høre bedre.

Og der kom mange.

– Både Kristina og jeg har tidligere arbejdet for hørecentre i Frederikshavn og vidste derfor, hvor vanskeligt det kan være for skagboere med høretab at skulle ud på en lang køretur for at få en høreprøve, nye høreapparater og løbende justeringer af høreapparater. Da jeg åbnede min private høreklinik i Sæby for nylig, kom vi til at snakke om Skagen og besluttede, at vi begge gerne ville komme skagboerne i møde og hjælpe dem lige der, hvor de bor. Nu kommer vi så fast til Skagen for at hjælpe, og næste gang bliver torsdag den 2. november, siger Marianne Sönder.

For at give skagboere med høretab den bedst mulige behandling, kan man bestille tid til en gratis høreprøve på telefon:

2570 9300.

– Vi giver os god tid til den enkelte, så derfor finder vi et tidspunkt, som kan passe. Det kan være torsdag den 2. november, men passer det bedre en anden dag, så finder vi ud af det. Så ring endelig og bestil en tid, siger Marianne Sönder.

Når man har fået en gratis høreprøve hos Marianne Sönder eller Kristina Valsted Hansen, så bruger de høreprøven til at rådgive og anbefale de høreapparater, som kan hjælpe en til at høre bedre. Høreapparaterne får man så på og justeret til, næste gang de to hørespecialister kommer til Skagen.

– Vi kommer fast i Skagen Kultur- og Fritidscenter hver tredje eller fjerde uge samt efter behov. Derfor vil al behandling foregå i Skagen, hvor vores kunder bor og løbende kan få service af deres høreapparater. Derfor kan man trygt få hjælp af os, for vi vil begge gøre alt for at hjælpe på bedst mulige måde, siger Marianne Sönder.

Kristina Valsted Hansen og Marianne Sönder er i øvrigt indfødte vendelboer.

– Netop derfor vil vi også gerne hjælpe i den del af landet, hvor vi begge er født og opvokset og har en særlig tilknytning til, siger Marianne Sönder.