Når Marianne´s Hørecenter på Skipperen i Aalborg, inviterer til Åben Høredag mandag den 21. oktober fra klokken 9-16, så kan du møde konsulent Mette Blichert-Toft fra Oticon.
– Vi har været så heldige, at Mette Blichert-Toft har fundet tid i sin kalender til at komme på besøg hos os til vores Åben Høredag. Hun vil være til stede hele dagen, hvor hun vil fortælle om konsekvenserne af et ubehandlet høretab og de høreapparater, Oticon har udviklet for at hjælpe folk med høretab til at høre bedre, siger indehaver og teknisk audiolog, Marianne Sönder.
Der er fri adgang til Åben Høredag og til at møde Mette Blichert-Toft. Derfor kan man kigge ind på det tidspunkt, der passer en fra klokken 9-16.
– Skulle Mette Blichert-Toft være optaget af samtale med en anden på det tidspunkt, man kommer, så har vi en hyggelig foyer, hvor man kan vente og nyde en kop kaffe med et stykke kage til, siger Marianne Sönder.
Under Åben Høredag tilbyder Marianne´s Hørecenter også en gratis høreprøve, så man med det samme kan få at vide, hvordan det står til med ens hørelse.
– Ud fra høreprøven, kan vi, sammen med Mette Blichert-Toft rådgive om de høreapparater, der kan få en til at høre bedre, så man igen kan få smil på læben og en bedre livskvalitet, siger Marianne Sönder.
Ud over hende selv og Mette Blichert-Toft, kan man til Åben Høredag og til daglig, møde hendes to ansatte, teknisk audiolog Thomas Kjær Enemark og sekretær Helle Dehn Burmester.
– Vi glæder os til at hjælpe til vores Åben Høredag, hvor alle er velkommen. Man er også velkommen ti at tage pårørende med, så man sammen kan snakke med Mette Blichert-Toft og med os og få svar på alle sine spørgsmål om hørelse og høreapparater, siger Marianne Sönder.