Marianne vender hjem til Dronninglund

– Kom til Åben Høredag i Sognegården på Rævdalsvej og få en gratis høreprøve

Marianne Sönder holder Åben Høredag på Sognegården.

Når teknisk audiolog Marianne Sönder fra Marianne´s Hørecenter i Brønderslev, kommer til Dronninglund for at holde Åben Høredag i Sognegården på Rævedalsvej tirsdag den 10. september, så vender hun tilbage til sin hjemby.

– Jeg er født og opvokset i Dronninglund, så jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage for at hjælpe borgere med høretab i min hjemby til at høre bedre, smiler hun.

I dag bor hun i Nørhalne med sin mand Adam og parrets tre børn. Adam arbejder på flyvestationen, mens Marianne driver private hørecentre i Brønderslev og Sæby.

– Mit mål har fra starten været at hjælpe alle vendelboer med høretab til at høre bedre. Derfor er vi ofte ude af huset med Åben Høredag for at komme alle med høretab i møde. Nu er turen så kommet til min fødeby Dronninglund, som jeg naturligvis har et særligt forhold til og glæder mig til at vende tilbage til. Og ikke mindst til at møde mine bysbørn for at hjælpe dem til at høre bedre, siger Marianne.

Til Åben Høredag i Sognegården på Rævedalsvej får hun hjælp af sin dygtige medarbejder, teknisk audiolog Kristina Valsted Hansen. Der bliver fri adgang til hele dagen tirsdag den 10. september fra klokken 9-16.

– Under Åben Høredag tilbyder Kristina og jeg en gratis høreprøve, og ud fra den høreprøve vil vi rådgive om de høreapparater, der kan hjælpe en til at høre bedre. Vi har begge to mange års erfaring med at hjælpe folk til at høre bedre, så man kan trygt kigge forbi os på Sognegården på det tidspunkt, der passer en mellem klokken 9-16, siger Marianne.

Under Åben Høredag ser Marianne og Kristina også frem til at få en god snak under en kop kaffe med kage, som de byder alle på.

– Som sagt, glæder vi os rigtig meget til at se mange og hjælpe dem til at høre bedre til vores Åben Høredag, siger Marianne.